Kom med til 30 års jubilæum med mad og drikke fra pølsevogn d. 12. januar kl 12 i Kongensbro 🇩🇰 😋
I år kan vi fejre noget så sjældent som et 30-års jubilæum i BG Stone. Primært stationeret ved vores grusgrav i Kongensbro har Henrik Bilde-Sørensen siden maj 1993 været uvurderlig for driften af den midtjyske grusgrav.
BG Stone købte grusgraven i Kongensbro af K. Vestergaard Jensen A/S tilbage i 2006, med købet af grusgraven fortsatte Henrik Bilde-Sørensen arbejdet under ny arbejdsgiver. Både grusgraven i Kongensbro og Henrik har været to enorme aktiver for BG Stone lige siden.
Henrik har siden barnsben kunne lide at køre med maskiner, hvilket gør grusgrave til en oplagt arbejdsplads. Senere, som Henrik har fået mere og mere erfaring, er mere ansvar fulgt med. Derfor har Henrik i mange år været grusgravsansvarlig i Kongensbro og har altid været garant for en sikkerhånd bag rattet og for at give en hjælpende hånd til kunder og kollegaer.
Kollegaer beskriver Henrik som en exceptionel person at arbejde sammen med. Han er ikke kun super nem at snakke med, men også kendt for sin evne til at hjælpe andre og for sin venlige og imødekommende væremåde. Henrik er dygtig til at køre og vedligeholde alle maskiner og har lagt en særlig ærekærhed i ansvaret. Som grusgravsansvarlig i mange år har han været en stabil og dedikeret mand.
Fredag d. 12. januar 2024 markerer vi Henriks jubilæum i forbindelse med den officielle genåbning af Kongensbro grusgrav.
Vi håber, du vil deltage i fejringen d. 12. januar kl. 12.00 på Bøgedal 18b, 8643 Ans By, hvor der vil være vådt og tørt til ganen fra en pølsevogn.